Dåb
Kontakt præsten i god tid før barnet fylder
6 måneder - det er seneste frist for navngivelse - og aftal tid for
dåben. I skal have fundet en dato for dåben, et navn til barnet
og navn og adresse på mindst 3 og højst 5 faddere. Barnets
navn skal bestå af mindst et fornavn og et efternavn. Ved en samtale
med præsten forud for dåben gennemgås dåbsritualet.
Du kan se dåbsritualet HER.
Navngivelse
Hvis barnet ikke skal døbes, skal det navngives.
Navngivelsen skal ske til præsten senest 6 måneder efter fødslen.
Der skal til navngivelsen udfyldes og underskrives en formular om, hvilke
navne barnet skal have. Du kan kontakte præsten for at få denne
formular, eller du kan finde den ved at klikke HER.
Digital faderskabserklæring og navngivelse
Sammen med en digital fødselsanmeldelsen er der
mulighed for at anmelde navngivelse for barnet og/eller for ugifte forældre
at indgive faderskabserklæring (omsorgs- og ansvarserklæring)
med digital signatur. Det kan I gøre ved at klikke HER.
Godkendte fornavne
Her kan du finde lister med godkendte pige-
og drengenavne.
Navneændring
Anmeldelse om ændring af fornavn, mellemnavn og
efternavn sker hos præsten i dit bopælssogn. Dette gælder
dog ikke, hvis du er født i Sønderjylland - i så fald
skal ansøgningen indsendes til personregisterføreren i den
kommune, hvor fødslen er registreret. Du kan få en formular
hos præsten, eller du kan finde den HER.
Du kan også foretage anmeldelsen med digital signatur ved at klikke
HER.
Reglerne for navneændring kan du se i navneloven.
Du kan se Familiestyrelsens orientering om navne, navngivning, navneændring
m.m. HER.
Der skal betales et gebyr på 480 kr. ved ansøgning
om navneændring. Gebyret er betaling for selve sagsbehandlingen,
og derfor tilbagebetales gebyret ikke, selvom ansøgningen om navneændring
eventuelt ikke kan imødekommes. Kvittering for betaling af gebyr
skal vedlægges ansøgningen om navneændring. Hvis der
ansøges om navneændring for flere personer, skal der som udgangspunkt
betales gebyr for hver ansøger. Der gælder dog ikke, hvis
ansøgningen omfatter ægtefælle, ugift samlever eller
søskende eller plejebørn under 18 år. I disse tilfælde
betales kun et gebyr.
Gebyret kan betales i pengeinstitut/posthus eller på
Personregistreringens hjemmeside HER
(men ikke via netbank). Du kan se detaljer om, hvordan betalingen foregår,
HER.
Du kan se reglerne om gebyr HER.
BEMÆRK: Der skal ikke betales gebyr
for
- navneændring i forbindelse med vielse (eller
registreret partnerskab). Det er dog en forudsætning for gebyrfri
navneændring, at der skabes en form for navnefællesskab mellem
ægtefællerne.
- navneændring for børn under 18 år,
der følger forældrenes navneændring.
Vielse
Før en kirkelig vielse skal I have udfyldt en
prøvelsesattest. Den udstedes på kommunekontoret i bopælskommunen.
I skal være opmærksom på, at en prøvelsesattest
ikke må være mere end 4 måneder gammel på vielsesdatoen.
Præsten skal have prøvelsesattesten og jeres dåbsattester.
Hvis én af jer ønsker navneændring
("giftenavn") i forbindelse med vielsen, skal der i god tid forud ansøges
herom hos præsten i bopælssognet på en særlig blanket,
som kan findes HER.
I skal endvidere finde et tidspunkt til vielsen - som
regel en lørdag eftermiddag, men andre ugedage og tidspunkter kan
aftales med præsten - samt navn og adresse på 2 vidner. Forud
for vielsen taler brudepar og præst sammen. Her aftales salmenumre
og praktiske ting, og vielsesritualet gennemgåes.
Du kan se vielsesritualet og forslag til salmer HER.
Begravelse og bisættelse
Efter et dødsfald foretrækker de pårørende
nok i de fleste tilfælde at henvende sig til en bedemand, som ordner
de praktiske foranstaltninger, men du er altid velkommen til at henvende
dig til præsten for at få hjælp med at ordne papirerne.
Du skal - enten hos bedemanden eller præsten - udfylde og underskrive
en dødsanmeldelse, som du kan finde HER.
Under alle omstændigheder skal du kontakte præsten for at aftale
tid for begravelses- eller bisættelsesgudstjenesten. Ved en samtale
med præsten gennemgås ritualet og der aftales salmenumre.
Du kan se begravelsesritualet og forslag til salmer HER.
Attester
Du kan få udskrevet ny fødsels- og dåbsattest,
fødsels- og navneattest eller kirkelig vielsesattest ved henvendelse
til en kirkebogsførende sognepræst eller et kordegnekontor
overalt i landet - uanset hvor din dåb, navngivning eller vielse
er foregået. Du kan også bestille en attest med digital signatur
ved at klikke HER.
Udmeldelse af og genindtræden i folkekirken
UDMELDELSE
Ved udmeldelse af folkekirken undgår du den pligt,
som medlemskab af folkekirken medfører, nemlig at betale kirkeskat.
Men du skal være opmærksom på, at du
samtidig fraskriver dig medlemsskabets rettigheder, bl.a.:
- ret til at få udført kirkelige handlinger,
vielse og begravelse, fra kirken og med præstens medvirken.
- valgret og valgbarhed til menighedsrådet.
Udmeldelse sker ved skriftlig henvendelse til eller personligt
fremmøde hos præsten. Du skal sende/bringe din dåbsattest
med.
Du kan ikke på samme tid være medlem af folkekirken
og et andet trossamfund. Slutter du dig til et andet trossamfund, ophører
dit medlemskabet af folkekirken. Du skal dog selv oplyse det til præsten.
GENINDTRÆDEN
Hvis du efter en udmeldelse ønsker at genindtræde
i folkekirken, sker det ved at en præst optager dig i kirken. Du
skal altså henvende dig til en præst – din sognepræst
eller en anden præst i folkekirken.